
Middelfart løbeklub ture i dk

Middelfart Løbeklub er en løbeklub for motionister på alle niveauer. Du har mulighed for løbe i dit eget tempo og det antal kilometer, som passer dig.
Vil du gerne lære at løbe længere eller træne op til at deltage i et løb, så står vi klar med gode råd og hjælper dig med at indfri dine mål. Find blot dine løbesko og tøj frem, så står vi andre glade løbemotionister og venter på dig til en løbetur i det fri. Det er nemlig noget nemmere at komme ud og løbe, når løbekammeraterne står klar.
Vi har fokus på fællesskab, sammenhold og socialt samvær. Du bliver en del af et løbefællesskab, hvor du kommer ud og oplever de skiftende årstider i vores smukke natur omkring Middelfart. Løb giver dig velvære og ny energi, så kom og vær med.
Du er velkommen til at løbe et par prøveture med os.
Følg os på FB Middelfart Løbeklub og få nyheder om bl.a.arrangementer, klubaktiviteter for medlemmer, træning m.m.
